Originalt mundblæst glas
Blæst glas. Sælges på mål. 2.000 kr. per kvm + 100 kr. per snit
Vi samler og opkøber løbende større vinduer med originalt blæst glas. Dermed har vi mulighed for at tilbyde de fine, antikke rudeglas. Det er især relevant ved udskiftning af revnede ruder, der ikke ønskes erstattet med "moderne" glat, glas - eller ved genetablering og bevaring af en bygnings udtryk.
Blæst glas sælges: 2.000 kr. per kvm. + 100 kr. per snit.
Ønsker du, at vi udskifter en "almindelig" rude på 20x25 cm med blæst glas, tilkommer også arbejdsløn. Samlet pris for det eksempel vil være 600 kr. Rabat kan gives ved udskiftning af flere ruder.
Blæst glas og cylinderglas
I 1700-tallet fremstillede man rudeglas ved at blæse - med munden - ind i den varme flydende glasmasse. Man blæste glasset op til en ballon og formede ballonen til en cylinderform. Cylinderen skar man op i top og bund og i siden.
Cylindervæggen kunne man derefter lægge på en overflade til afkøling. Som regel på et bord - eller på tysk - på et "tafel". Derfor kalder man også blæst glas for "tafelglas".
Herefter kunne man så skære det plane glas i passende størrelser til ruder.
En anden metode var slyngning af glas til en "pandekage". Så tynd som muligt. Fladen kunne skæres ud til ruder, men i midten, hvor jernstangen havde siddet fast ved slyngningen, forblev en tykkere masse med knækrest. Denne midte, anvendtes af og til også som rude, hvor der kun skulle lys ind, idet man gennem den opståede konkave linse næppe kunne se noget tydeligt. Dette stykke kaldes kronglas.
Omkring år 1880 opfandt man et blæsesystem, som med maskinkraft kunne blæse så kraftigt, at cylinderglassene voksede op i kæmpehøje balloner eller cylindre af glassene. - Og den industrielle udvikling gjorde fremstillingen af glas nemmere.
Senere omkring 1915, udviklede bl.a. St. Gobain metoden "Trukket Glas", en metode som anvendtes helt op til 1960'erne.
I 1959 udviklede Pilkington floatglasmetoden, hvorpå man i dag baserer fremstillingen af planglas og floatglas.
Cylinderglas, blæst glas og kronglas betragtes i dag som smukke antikviteter, der med tiden vil forsvinde, men som vi faktisk bør bevare, når vi har muligheden for det.
Vores bevaringsværdige vinduer, der mest stammer fra 30'erne og tidligere, er mest monteret med såkaldt trukket glas eller blæst glas.
Blæst glas fremtræder ofte lidt uensartet i overfladerne, hvilket ses, når man kigger lidt på skrå gennem ruderne og ser, at genstande fortegnes en lille smule i glassets bølgende overflade.
Trukket glas er, som navnet antyder, trukket op af en flydende glasmasse. Herved opstod der svage striber, som også giver liv til glasset. Man fremstillede trukket glas i Danmark til omkring 1965.
Hvordan afgør man om man står med et stykke blæst glas eller trukket glas?
- Trukket glas har normalt "gardiner" eller striber på langs eller på tværs.
- Blæst glas er lidt uensartet bølget. Og hvis glas og ramme stammer fra før 1915, er der med stor sikkerhed anvendt blæst glas, fordi opfindelsen med trukket glas først blev realiseret i 1915.
I en årrække fremstillede man stadig blæst glas parallelt med fremstillingen af trukket glas.
Lidt hånligt kan man sige om vores glas fra i dag, at det er livløst - her findes intet spil og ingen blærer i glasset, som giver ruderne den karakter, du finder i de gamle rudeglas. Men de nye rudeglas er dog grundlæggende ret billige - især når du ser bort fra særligt glas, som hærdet glas og energiglas.
Det gamle rudeglas kan man bevare, når man anskaffer de gamle vinduesrammer. Fra de gamle rammer kan vi, med forsigtighed, liste rudeglassene ud ved at fjerne kit og glarmestersøm.
Man skal dog regne med en vis spildprocent, og vise lidt tålmodighed ved udtagning.