Sprossevinduer med karm
Find brugte, originale sprossevinduer med karm. Velegnet til gamle huse, drivhuse, havestuer m.m.
Det klassiske sprossevindue
Det klassiske sprossevindue er den vinduestype, der har haft størst udbredelse som vindue i mange slags danske byggerier. De har siddet, og sidder stadig, i alt fra bondehuse og landejendomme, murermestervillaer og palæejendomme til etageejendomme og slotte. Se dem i gamle stråtækte huse og se dem på Amalienborg.
De småsprossede, kittede ruder
Der findes ingen specielt særlig historie bag de kønne vinduer med smalle sprosser og kittede ruder. De er nærmest opstået af nød og ud af praktiske forhold. For glas til vinduer var oprindeligt både kostbart og svært at lave. I særdeleshed når det kom til større ruder.
Noget af første 'masseproducerede' glas var nemlig blæst glas. Det hedder 'blæst glas', fordi glasset netop pustes op, centrifugeres ved håndkraft og dermed blæses op til en cylinder. Cylinderen klippes op i begge ender og mens glasset stadig er blødt spredes det ud på en plan flade for at hærde. Der var dog en begrænset størrelse på, hvor stor en cylinder man kunne blæse og derfor var der også en begrænsning på størrelsen af ruder.
Løsningen til større vinduer blev derfor at anvende mange mindre ruder adskilt af sprosser. Så på sin vis var sprossevinduet ikke et æstetisk valg, men et praktisk og økonomisk valg. Og alligevel er det den type vindue, vi nu forbinder med klassisk og bevaringsværdig arkitektur.
Bondehusvinduet
Bondehusvinduet er typisk det mindre, lave vindue. Stadig med kittede vinduer adskilt af sprosser. Det almindelige bondehusvindue er et to-fags-vindue med én vinduesramme i hvert fag. På grund af vinduets lave højde (som er lavt, fordi gamle bondehuse er lave) er der som regel blot seks ruder i hver vinduesramme - to på tværs, tre lodret. Bondehusvinduet ses dog også af og til med tre større ruder i hver vinduesramme adskilt af vandrette sprosser.
Bedre Byggeskik-vinduer
'Bedre Byggeskik' er en betegnelse for en arkitektonisk bevægelse fra starten af 1900-tallet. Der er i praksis tale om en landsdækkende forening af især mange arkitekter, der havde som formål at højne arkitekturen i det almene byggeri. De udarbejdede en lang række af tegninger til fx enfamilieshuse, skoler, stationer og landhuse. Denne type af bygninger var naturligvis højere end bondehuse og havde derfor også højere vinduer. I udformning og stil er de egentlig lig bondehusvinduet. Men de ses typisk med 8-ruders vinduesrammer og af og til flere.
På dette tidspunkt har man så småt også opfundet det trukkede glas, der gjorde det muligt at producere større rudepartier. Det afspejles i vinduerne. Og i Bedre Byggeskik ser man derfor også vinduer med større rudepartier. Det kan fx et Dannebrogsvindue med småsprossede 4-ruders vinduesrammer øverst samt store 1-rudes vinduesrammer nederst. Disse findes der mange varianter af.
Palævinduer
Palævinduet er en afart af de foroven beskrevne vinduer, men har - som navnet - antyder været placeret i store herskabelige villaer, palæer og egentlige herregårde, godser og slotte. Disse bygninger har højt til loftet og har haft tilsvarende høje vinduer. Der er ofte tale om Dannebrogsvinduer i overdimensioner. Dvs., at opbygningen af vinduet følger korset som det almindelige Dannebrogsvindue, men dimensionen tillader, at de øverste vinduesrammer fx består af 4-6 ruder hver og de nederste vinduesrammer af 6, 10 eller endda 12 ruder. Vinduerne på Amalienborg i København er glimrende eksempler på palævinduer.
'Palævindue' er egentlig en nyere betegnelse, som er bredere end de egentlige arkitektoniske stilarter, der dækkes over, som bl.a. omfatter barokvinduer og rokokovinduer.
Energi og varme ifm. gamle vinduer
For det første må enhver myte slås ned: Gamle vinduer med enkeltlags-glas kan nemt og billigt energirenoveres til en grad, hvor de bliver mindst ligeså effektive som både 2- og 3-lags termovinduer!
Vinduer med enkeltlagsglas kan sagtens energioptimeres til en grad, der stort set svarer til helt moderne standarder og krav. Der findes endda ganske enkle metoder, hvor de mest simple handler om at montere forsatsvinduer eller Optoglas. Glasset i forsatsvinduer vil i dag typisk være coated energiglas. Der er tale om glas, der dækkes med et transparent metallisk lag, som isolerer.
Alternativt er det også ganske simpelt at montere Optoglas. Optoglas er et stort stykke glas, der monteres indvendigt på selve vinduesrammen. Dette er en æstetisk god løsning, da lysindfald er uændret - samtidig er det også praktisk, da der ikke skal tages særlige hensyn til genstande i vindueskarmen (hvilket er tilfældet med et forsatsvindue). Optoglas fås i hærdet glas, som resulterer i bedre isolering end et tilsvarende 2-lags termovindue. Alternativt fås det også i særligt energiglas, hvorved isoleringen kommer på højde med en 3-lags termorude.