Den Gamle Kirke, Gørlev


Den Gamle Kirke i Gørlev på Vestsjælland er opført i 1898. Den har fungeret som frikirke, kræmmerbutik og senest er den købt af Mikkel Bredlund i 2016. Siden da har kirken undergået nænsom renovering og omdannelse til bolig. Den er et sandt kunstværk med en blanding af kirkens oprindelige stemning og moderne faciliteter.

Mikkel har forsøgt at bevare så meget som muligt med respekt for kirken. Men i sagens natur er der også sket en del udskiftning. Blandt andet er flere af de gamle kirkevinduer blevet erstattet med nye. Heldigvis har vi sammen reddet mange af disse, som vi nu har på lager. Kirkevinduerne er ellers i glimrende stand uden råd i træværket og med enkelt lags glas. De fleste ruder er intakte og vi isætter selvfølgelig nye, intakte glas ved køb.